onsdag den 26. maj 2010

Europakort 1740


Genealogi

Kronologisk opført GENEALOGI over den danske gren af slægten KIETZ

De vandret anførte cifre angiver generationsnummer, de lodrette cifre søskenderækkefølgen
i pågældende generation.

Gottfrid Kietz 1732- 1800
Ihht til tysk-balteren Gottfrid K's egenhændige ansøgning til kongen om Naturalisationspatent (statsborgerskab) af 20. marts 1776 (Rigsarkivet,Danske Kancelli etc nr 88.4, 1777) ankom han per skib fra Kurland til København 1748. Han betegner sig selv som 'indfød Curlander' og ernærede sig som organist v. diverse kirker i København. I 1775 beskikkedes han som cembalist og akkompagnist v. det Kgl Kapel, indtil den berygtede Hofmusikus professor J.A.P.P. Darbes
foranlediger Gottfrid afskediget fra Kapellet i 1781 med en minimal årlig pension på 50 Rdlr for derved at forhindre, at Gottfrid afslørede hans skammelige bedrageri.
Den nu pensionerede Gottfrid,som havde kone,fire døtre og en søn at forsørge, anlægger sag mod Darbes under henvisning til sin viden om dennes falskneri i forb.m. en Passionspsalme, Darbes havde ladet opføre ved Hoffets Passionskoncerte 1780 som sin egen komposition, men som realiter var en komposition af Giambattista 'Padre' Martini (1706-84), som Gottfrid havde arvet efter den russiske gesandt Baron Johann Albrecht von Korff (1697-1766) sammen med hvem Gottfrid ankom til Kbhvn 1748. (jf Carl Thrane: Fra Hofviolonernes Tid, p.154 et passim)
Disse noder havde Gottfrid solgt til Darbes for 20 rdlr nogle år før, hvorfor sagen var oplagt.
Men da den mentalt derangerede Kong Christian VII, som var tilstede under retssagen d. 6. marts 1783, ikke formåede at gribe ind over for Darbes' advokat justitsråd Colbjørnsen og
støtte Gottfrids advokat Schönheyder, tabte Gottfrid sagen (referat af sagen som bilag).

Den 2. august 1765 giftede Gottfrid sig med Anne Maren Haugaard (1741- 7.dec. 1819).
Hun døde på den bopæl Vingaardsstræde 78 (daværende husnr.), hun og familien havde haft
både før og efter den store brand, som ødelagde de fleste huse i gaden.
I kirkebogen Tinitatis d.2.august 1765 står Gottfrid anført som tjener, sandsynligvis var han Korffs tjener.

tirsdag den 25. maj 2010

Gottfrid Kietz' ansøgning om Dansk statsborgerskab 1776


Villa Winden: Ellen Kietz's barndomshjem Charlottenlund


Peter Wiliam/Øster Voldgade/2009


Optegnelser om mit liv som jeg husker det.

Autobiografiske noter/påbegyndt okt 2001

Optegnelser om mit liv som jeg husker det.

Meddelse:
Mit aller Bestimmtheit will ich versichern, dasz es keineswegs aus dem Wunche geschieht, meine Person in den Vordergrund zu schieben, wenn ich diese Mitteilungen über mein Leben niederschreibe. (Th. Mann 'Doktor Faustus')

Forbemærkning:
Ihht Nordisk Lærebog i Pædiatri fra 1962 forstår man ved asfyksi det symptomkompleks, som opstår, når iltmangel i blodet og dermed i organismens celler har gjort sig gældende i nogen tid. Dette fænomen, som er en morbid tilstand, kendes f.eks. som neonatal asfyksi, d.v.s. skinddødhed. Det nyfødte barn kan således tage alvorlig skade af denne ildmangel, særlig vulnerabelt og irreparabelt er centralnervesystemet.

Da Gunnar Bech og William Kietz, begge læger, samt jordmoder fru Bjarnesen ved 19-tiden d 29.dec. 1930 så det livløse, let cyanotiske drengebarn i dets første neonatale fase, gik de straks i gang med at forsøge at få liv i barnet.

I løbet af nogle øjeblikke lykkedes det dem at få has på asfyksien, barnets skinddødhed. Det overlevede!

Men hvor meget skade havde dets centralnervesystem, dets respirationscenter, dets hjerte taget?

De vidste, at barnet på trods af sufficient muskeltonus næppe nogensinde ville kunne præsetere andet end det middelmåddige hverken fysisk eller intellektuelt. Det skulle vise sig, at de i det store hele fik ret.

Ellen, moderen, blev foreløbig skånet for den bekymring. Ingen fortalte hende at hun havde født et potentielt debilt barn, men måske anede hun det. I hvert fald fik hun ikke - eller undgik at få - flere børn.

Mod forventning syntes drengen imidlertid at udvikle sig nogenlunde normalt, selvom han allerede fra 3-års alderen med mellemrum plagedes af respirationsinsufficiens og stærk generede kløe, en prurigo Besnier, som senere i hans liv skulle komme til at gribe hæmmende ind i hans læsning m.v. som universitetsstuderende.

Endvidere udviste han undertiden en foruroligende tendens til uagtsomhed og mangel på omtanke.

Nævnte dreng var mig.

Inge Balling og Peter William Kietz