Gotfrids børn:
11 Marie Elisabeth K (1767 - )døbt i St Petri 10/5 1767, gm student Henrik Falck
den 11/5 1790 i Helliggeist-Kirken Kbhvn.Henrik F. søn af Gotfrids kollega vald-
hornist v. kgl kapeljohann gottfried falck f.i Vogtland, Sachsen, d. 14/8 1779 i
Fredensborg. Om kgl kapel se bilag nr
12 Margrethe Albertina K (1771 - 1770) døbt Citadellet Kbhvn 6/4 1771,begravet St
Petri 31/3 1770
13 Ingeborg Louise K(1774- )døbt Citadel 16/3 1774, gudmor til 1411 P.J.W.Kietz
21/5 1837. Ingeborg opretter pigeskole, der nedlægges ved mandens død;gm P.K.
Krogh(f. Bergen,Norge), insp.v. Søetatens hospital Nyboder, hvor 163 Caroline
A. Jerndorff i nov. 1853 blev økonoma. 1825 bor (ihht Vejviseren) copist i Ad-
miralitetet P.K.Krogh og institutbestyrerer Ingeborg L.Krogh(f.Kietz)i Lille Grøn-
negade 323. Senere (ihht Vejv. 1833) Krigsassessor og insp. Krogh og hustru Inge-
borg på hjørnet af Adelgade og Nellikegade(nuv.Fredericiagade), hvor senere 163
Caroline Anine Jerndorff (f.Jones ) bor efter manden Andreas Jerndorffs død 1853.
14 Johann Albrecht (dec 1775- 21/2 1823) døbt i Citadelskirken 6/1 1776. Opkaldt
efter Johann Albrecht von Korff, Gotfrids velgører (?). Klaverlærer(ihht
Adresseavisen nr 168,1804)bopæl St Kongensgade 264(matr nr ændret 25/3 1807)
beskikket som organist Thisted 16/12 1815, hvor han dør feb 1823.
8/9 1801 gm Elisabeth Jones f. ca 1780 Kingston upon Hull, søster til tehandler
William Jones junior(1778-1851) og datter af William Jones senior(ihht Lenise
Cook og folketælling 1801)var i 1801 50 år gammel)
Elisabeth boede (efter Johann Albrechts død i 1823)fra 1835 hos sin søn læge
William Kietz til sin død 1842.
141 William Gotfred Jacob Kietz (12/1 1802 - 20/11 1854)
f. i Kbhvn, student 1823, chirurg, eks.1831, 1833 batallionskirurg v. 1. jydske
infanteriregiment Ålborg,senere krigsassessor i Kbhvn, Rigensgade 476. 1835
læge i Ballerup(se artikel om ham fra Ballerup Byarkiv!).Første "William" (op-
kaldt efter sin morbror William Jones)døbt i St Nicolai kirke 21/2 1802.
14/10 1835 gm Caroline Jane Marie Meding(3/2 1805-31/7 1866) datter af præst
Johan Jacob Meding,Majbølle v.Saxkjøbing og Margrethe Elisabeth Edinger, hvis
bror Poul Abraham Lehn Edingers fornavn gives William og Janes yngste søn
1414 Poul Abraham William Kietz(1842-1910), der blev købmand i Hamborg.Brev til
Poul Abraham W,K. fra moderen Jane Kietz vedr. arv på 3000 Rdlr og om sønnen
1412 Carl Kietz(1838-1867),Poul Abrahams bror, og dennes meget alvorlige sygdom.
Mere om William G.J. Kietz i Ballerup Lokalarkiv, se bilag om 141 Kietz.
1411 Peter Jocob William Kietz (21/5 1836 - 8/6 1919)
f. i Ballerup,døbt 21/5 1837 båret af bl.a. Andreas Jerndorff(gm 163 Caroline
f. Jones),13 Ingeborg Krogh(f.Kietz) og 164 Emma Olivia Jones. Student
1856 Herlufsholm, læge (med.eks.1863). Underlæge i Hæren, praksis i Gram dec
1864, udvist af tyskerne. 7/1 1865 læge i Varde,Nørregade 13 fra 1865-1916.
Jernbannelæge okt 1874, distriktslæge 1/8 1889,kredslæge 1/4 1915- 1916.
28/4 1865 gm 1423 Cathrine(28/3 1835 - 21/2 1916) i Vor Frue kirke Kbhvn.
Cathrine f.Stubbekøbing, datter af 142 grosserer Johan Ferdinand Kietz og Marie
Stephandrea Hansen.
Hansen.
William Jones(1778-1851) og datter af William Jones senior, se bilag nr 16.
Jones
tirsdag den 23. november 2010
onsdag den 26. maj 2010
Genealogi
Kronologisk opført GENEALOGI over den danske gren af slægten KIETZ
De vandret anførte cifre angiver generationsnummer, de lodrette cifre søskenderækkefølgen
i pågældende generation.
Gottfrid Kietz 1732- 1800
Ihht til tysk-balteren Gottfrid K's egenhændige ansøgning til kongen om Naturalisationspatent (statsborgerskab) af 20. marts 1776 (Rigsarkivet,Danske Kancelli etc nr 88.4, 1777) ankom han per skib fra Kurland til København 1748. Han betegner sig selv som 'indfød Curlander' og ernærede sig som organist v. diverse kirker i København. I 1775 beskikkedes han som cembalist og akkompagnist v. det Kgl Kapel, indtil den berygtede Hofmusikus professor J.A.P.P. Darbes
foranlediger Gottfrid afskediget fra Kapellet i 1781 med en minimal årlig pension på 50 Rdlr for derved at forhindre, at Gottfrid afslørede hans skammelige bedrageri.
Den nu pensionerede Gottfrid,som havde kone,fire døtre og en søn at forsørge, anlægger sag mod Darbes under henvisning til sin viden om dennes falskneri i forb.m. en Passionspsalme, Darbes havde ladet opføre ved Hoffets Passionskoncerte 1780 som sin egen komposition, men som realiter var en komposition af Giambattista 'Padre' Martini (1706-84), som Gottfrid havde arvet efter den russiske gesandt Baron Johann Albrecht von Korff (1697-1766) sammen med hvem Gottfrid ankom til Kbhvn 1748. (jf Carl Thrane: Fra Hofviolonernes Tid, p.154 et passim)
Disse noder havde Gottfrid solgt til Darbes for 20 rdlr nogle år før, hvorfor sagen var oplagt.
Men da den mentalt derangerede Kong Christian VII, som var tilstede under retssagen d. 6. marts 1783, ikke formåede at gribe ind over for Darbes' advokat justitsråd Colbjørnsen og
støtte Gottfrids advokat Schönheyder, tabte Gottfrid sagen (referat af sagen som bilag).
Den 2. august 1765 giftede Gottfrid sig med Anne Maren Haugaard (1741- 7.dec. 1819).
Hun døde på den bopæl Vingaardsstræde 78 (daværende husnr.), hun og familien havde haft
både før og efter den store brand, som ødelagde de fleste huse i gaden.
I kirkebogen Tinitatis d.2.august 1765 står Gottfrid anført som tjener, sandsynligvis var han Korffs tjener.
De vandret anførte cifre angiver generationsnummer, de lodrette cifre søskenderækkefølgen
i pågældende generation.
Gottfrid Kietz 1732- 1800
Ihht til tysk-balteren Gottfrid K's egenhændige ansøgning til kongen om Naturalisationspatent (statsborgerskab) af 20. marts 1776 (Rigsarkivet,Danske Kancelli etc nr 88.4, 1777) ankom han per skib fra Kurland til København 1748. Han betegner sig selv som 'indfød Curlander' og ernærede sig som organist v. diverse kirker i København. I 1775 beskikkedes han som cembalist og akkompagnist v. det Kgl Kapel, indtil den berygtede Hofmusikus professor J.A.P.P. Darbes
foranlediger Gottfrid afskediget fra Kapellet i 1781 med en minimal årlig pension på 50 Rdlr for derved at forhindre, at Gottfrid afslørede hans skammelige bedrageri.
Den nu pensionerede Gottfrid,som havde kone,fire døtre og en søn at forsørge, anlægger sag mod Darbes under henvisning til sin viden om dennes falskneri i forb.m. en Passionspsalme, Darbes havde ladet opføre ved Hoffets Passionskoncerte 1780 som sin egen komposition, men som realiter var en komposition af Giambattista 'Padre' Martini (1706-84), som Gottfrid havde arvet efter den russiske gesandt Baron Johann Albrecht von Korff (1697-1766) sammen med hvem Gottfrid ankom til Kbhvn 1748. (jf Carl Thrane: Fra Hofviolonernes Tid, p.154 et passim)
Disse noder havde Gottfrid solgt til Darbes for 20 rdlr nogle år før, hvorfor sagen var oplagt.
Men da den mentalt derangerede Kong Christian VII, som var tilstede under retssagen d. 6. marts 1783, ikke formåede at gribe ind over for Darbes' advokat justitsråd Colbjørnsen og
støtte Gottfrids advokat Schönheyder, tabte Gottfrid sagen (referat af sagen som bilag).
Den 2. august 1765 giftede Gottfrid sig med Anne Maren Haugaard (1741- 7.dec. 1819).
Hun døde på den bopæl Vingaardsstræde 78 (daværende husnr.), hun og familien havde haft
både før og efter den store brand, som ødelagde de fleste huse i gaden.
I kirkebogen Tinitatis d.2.august 1765 står Gottfrid anført som tjener, sandsynligvis var han Korffs tjener.
tirsdag den 25. maj 2010
Optegnelser om mit liv som jeg husker det.
Autobiografiske noter/påbegyndt okt 2001
Optegnelser om mit liv som jeg husker det.
Meddelse:
Mit aller Bestimmtheit will ich versichern, dasz es keineswegs aus dem Wunche geschieht, meine Person in den Vordergrund zu schieben, wenn ich diese Mitteilungen über mein Leben niederschreibe. (Th. Mann 'Doktor Faustus')
Forbemærkning:
Ihht Nordisk Lærebog i Pædiatri fra 1962 forstår man ved asfyksi det symptomkompleks, som opstår, når iltmangel i blodet og dermed i organismens celler har gjort sig gældende i nogen tid. Dette fænomen, som er en morbid tilstand, kendes f.eks. som neonatal asfyksi, d.v.s. skinddødhed. Det nyfødte barn kan således tage alvorlig skade af denne ildmangel, særlig vulnerabelt og irreparabelt er centralnervesystemet.
Da Gunnar Bech og William Kietz, begge læger, samt jordmoder fru Bjarnesen ved 19-tiden d 29.dec. 1930 så det livløse, let cyanotiske drengebarn i dets første neonatale fase, gik de straks i gang med at forsøge at få liv i barnet.
I løbet af nogle øjeblikke lykkedes det dem at få has på asfyksien, barnets skinddødhed. Det overlevede!
Men hvor meget skade havde dets centralnervesystem, dets respirationscenter, dets hjerte taget?
De vidste, at barnet på trods af sufficient muskeltonus næppe nogensinde ville kunne præsetere andet end det middelmåddige hverken fysisk eller intellektuelt. Det skulle vise sig, at de i det store hele fik ret.
Ellen, moderen, blev foreløbig skånet for den bekymring. Ingen fortalte hende at hun havde født et potentielt debilt barn, men måske anede hun det. I hvert fald fik hun ikke - eller undgik at få - flere børn.
Mod forventning syntes drengen imidlertid at udvikle sig nogenlunde normalt, selvom han allerede fra 3-års alderen med mellemrum plagedes af respirationsinsufficiens og stærk generede kløe, en prurigo Besnier, som senere i hans liv skulle komme til at gribe hæmmende ind i hans læsning m.v. som universitetsstuderende.
Endvidere udviste han undertiden en foruroligende tendens til uagtsomhed og mangel på omtanke.
Nævnte dreng var mig.
Optegnelser om mit liv som jeg husker det.
Meddelse:
Mit aller Bestimmtheit will ich versichern, dasz es keineswegs aus dem Wunche geschieht, meine Person in den Vordergrund zu schieben, wenn ich diese Mitteilungen über mein Leben niederschreibe. (Th. Mann 'Doktor Faustus')
Forbemærkning:
Ihht Nordisk Lærebog i Pædiatri fra 1962 forstår man ved asfyksi det symptomkompleks, som opstår, når iltmangel i blodet og dermed i organismens celler har gjort sig gældende i nogen tid. Dette fænomen, som er en morbid tilstand, kendes f.eks. som neonatal asfyksi, d.v.s. skinddødhed. Det nyfødte barn kan således tage alvorlig skade af denne ildmangel, særlig vulnerabelt og irreparabelt er centralnervesystemet.
Da Gunnar Bech og William Kietz, begge læger, samt jordmoder fru Bjarnesen ved 19-tiden d 29.dec. 1930 så det livløse, let cyanotiske drengebarn i dets første neonatale fase, gik de straks i gang med at forsøge at få liv i barnet.
I løbet af nogle øjeblikke lykkedes det dem at få has på asfyksien, barnets skinddødhed. Det overlevede!
Men hvor meget skade havde dets centralnervesystem, dets respirationscenter, dets hjerte taget?
De vidste, at barnet på trods af sufficient muskeltonus næppe nogensinde ville kunne præsetere andet end det middelmåddige hverken fysisk eller intellektuelt. Det skulle vise sig, at de i det store hele fik ret.
Ellen, moderen, blev foreløbig skånet for den bekymring. Ingen fortalte hende at hun havde født et potentielt debilt barn, men måske anede hun det. I hvert fald fik hun ikke - eller undgik at få - flere børn.
Mod forventning syntes drengen imidlertid at udvikle sig nogenlunde normalt, selvom han allerede fra 3-års alderen med mellemrum plagedes af respirationsinsufficiens og stærk generede kløe, en prurigo Besnier, som senere i hans liv skulle komme til at gribe hæmmende ind i hans læsning m.v. som universitetsstuderende.
Endvidere udviste han undertiden en foruroligende tendens til uagtsomhed og mangel på omtanke.
Nævnte dreng var mig.
Abonner på:
Opslag (Atom)
